RFID Entreprise Solutions

Slip for papirarbejdet!
Med Verilocs RFID løsning sikrer I, at rør og andre komponenter ikke ender det forkerte sted på byggepladsen – noget der koster meget spildtid og mange penge.

Med Veriloc får hvert enkelt rør eller komponent en unik RFID-nummerplade. Ved pålæsning på fabrikken, tjekker systemet automatisk, at det er de rigtige rør og komponenter, der er med. På byggepladsen sker det samme tjek via brug af en håndholdt RFID-læser og en smartphone. Samtidig kan Verilocs RFID løsning altid se den nøjagtige GPS-lokation for rør og komponenters placering – også når de er lagt ned i jorden!

Produkter

Hos Veriloc specialiserer vi os i at levere højkvalitetsprodukter indenfor Radio Frequency Identification (RFID), sensorer og industrielle komponenter.

Derudover leverer vi også mobile løsninger til udførsel af forskellige opgaver, alt efter kundens behov, ved hjælp af vores app.
  • RFID

  • Sensorer

  • Komponenter

  • App

entrepriseportalen

Asset management via cloud

Fra hardware til software. En RFID-nummerplade monteres på alle komponenter, enten ved produktionen eller på et centralt lager. Ved online bestilling modtages et ordrenummer og et unikt varenummer på de bestilte komponenter. Bygherren modtager en elektronisk følgeseddel, hvor hver enkel komponent med dets eget unikke RFID-nummerplade og de tekniske specifikationer er koblet til bestillingen. Når komponenterne ankommer til byggepladsen, scannes samtlige RFID-nummerplader nemt med den håndholdte RFID-læser, og følgesedlerne bliver automatisk opdateret via byggelederens smartphone. Byggelederen behøver ikke taste på sin smartphone. Signalet går automatisk fra RFID-læseren til smartphonen og videre til Veriloc-systemet. I tilfælde af fejl gives en advarsel til byggeleder og leverandør. Hvis det er de korrekte komponenter, kan de lægges klar til svejsning. De enkelte komponenter registreres med en GPS position. Efterfølgende kan de spores meget nøjagtigt i forhold til position og dybde. Veriloc-systemet tilpasses naturligvis den enkelte virksomhed i et tæt samarbejde.

Entrepriseportalen kan fx. bruges af et entreprenørselskab, der som leverandør udfører gravearbejder for en række forsyningsselskaber og benytter en række underleverandører.
Et andet eksempel er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der benytter portalen til at styre projekterings- og estimeringsaktiviteter i store anlægsarbejder.
Det hele styres via Entrepriseportalen – man behøver blot internetadgang for at bruge systemet.
HOFOR A/S (tidl. KE), ENERGINET.DK og Forsyning Helsingør bruger i dag portalen til at styre deres omfattende gravearbejder med mange involverede underleverandører.

Kunder

  • arla
  • co-ro_logo
  • danfoss
  • fhv
  • faergen_logo_rgb
  • grontmij
  • grundfos_logo
  • hofor_neg
  • idealcombi-cmyk
  • ikm
  • maerskdrill
  • munck-forsyningsledninger
  • ncc_logo-svg
  • tic-logo
  • fors
  • Scanvaegt_logo_pos_cmyk
  • velux

Om os

Navnet er dannet af ordene "Locos", der betyder lokation, og ”Veritas” der betyder sandhed. Med andre ord betyder Veriloc sand eller verificérbar lokation.

Vi leverer RFID løsninger til større virksomheder. Vores system gør det muligt, at lokalisere fysiske komponenter som fx rør, pumper og produktionsudstyr ved hjælp af mobil RFID-teknologi. Det kan være registrering allerede i produktionsfasen, videre ud på byggepladsen og senere i forbindelse med genanvendelse - også hvis fx rørene er nedgravede, eller RFID-nummerpladen er indbygget i færdige komponenter som fx et vinduesparti.

Veriloc blev i 2010 oprettet som et fælles udviklingsselskab ejet af folkene bag Pernexus Systems og Beta Technic. Som følge af selskabets resultater overtog Veriloc i 2011 derfor RFID forretningsområdet fra Beta Technic og fortsatte i Verilocs navn.

Beta Technic var hardware-konsulenter og distributør af RFID-teknologi. Beta Technic/Veriloc har mere end 15 års erfaring med RFID.

Pernexus Systems er et softwareudviklingsfirma, der primært arbejder med forsyningsbranchen. Ved hjælp af hovedproduktet Entrepriseportalen styrer fx HOFOR store graveprojekter fra kontraktindgåelse til endelig kontering og fakturering. Pernexus kender derfor alle processer og problemstillinger indenfor byggeprojekter, hvor der skal nedgraves kabler eller rør.

Veriloc samarbejder med IT-Universitetet i København. Dette sikrer, at vi hele tiden inddrager de nyeste teknologiske landvindinger – samtidig med at vi ved, hvad der virker ude på byggepladserne. Denne unikke kobling mellem kendskabet til RFID-teknologien og kendskabet til forsyningsbranchen giver sikkerhed for gode løsninger, der fungerer i praksis og som kan betale sig for kunderne.

Kontakt os +45 45 66 22 08


Herlufsholmvej 37
2720 Vanløse
Denmark